Den vigtigste pengeskabende aktivitet i klubben er Regionens Julekalender
Igennem mere end 45 år har Randers Y´s Men´s Club udgivet en julekalender hvert år til salg i november måned.
Kalenderen er en gammeldags papkalender med 24 låger, der åbnes de 24 første dage i december. Samtidig er kalenderen et lod, idet der bag nogle låger er en meddelelse om, at du har vundet et gavekort.
Klubbens julekalenderudvalg står for administrationen, d.v.s. produktionen og salget af kalenderne, som distribueres gennem andre Y´s Men klubber og fortrinsvis sælges af spejdere og andre ungdomsorganisationer.
Hver sælgerklub har sin egen bagside af kalenderen, hvorpå de lokale annoncer og officielle informationer er trykt.
I oktober er kalenderne klar til udsendelse og den 24. oktober går salget i gang.